Louise Grundlovstale 2021

Louise Schack Elholm

Tak for ordet

Hvor jeg nyder, at vi i år igen kan få lov at holde vores traditionelle grundlovsmøder. Sidste år holdte jeg kun mine grundlovsmøder virtuelt, og ikke fysisk. Jeg manglede mødet mellem politikerne og borgerne. En værdifuld hjørnesten i ethvert demokrati. Som folkevalgt er det vigtigt, at vi møder borgerne ansigt til ansigt.

Det er vigtigt at møde borgerne i et demokrati, fordi her får man som politiker inspiration og indblik i andet end ens egen lille andedam. Men corona bremsede ikke bare det møde sidste grundlovsdag, men har bremset mødet mellem mennesker i omkring 15 måneder. Det er for mig som politiker et stort tab ikke at mødes med mit bagland, mine vælgere, borgere, organisationer og virksomheder. Men tabet er ikke bare et demokratisk tab – det er også et menneskeligt tab.

Mennesker er sociale væsener, der har brug for samvær med hinanden. Vi har i næsten 15 måneder skulle begrænse, hvilken gruppe mennesker, vi var sammen med. Det betyder, at det har været svært at dyrke venskaber og familiære bånd. Vi har lidt afsavn – socialt afsavn. Vi har været tvunget til at isolere os selv.

Det har betydet, at rigtig mange har følt sig ensomme. Hvis man har været vant til at gå på arbejde eller i skole, og ses med en bred kreds af venner, bekendte og familie. Så er det voldsomt pludselig at være buret inde bag hjemmets 4 vægge hele vinteren, og skulle isolere sig fra sine venner og familie. Selvfølgelig har danskerne følt sig ensomme. Alt andet ville da være mærkeligt.

Når forsamlingsforbuddet så endelig lempes og vi må mødes 50, så begynder vi så småt at fejre livets mærkedage igen. Runde fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og alt det andet, som har været på pause. Vi vil igen glæde os sammen og fejre livet. Men de som har formastet sig til optimistisk at invitere alle dem, som de har lyst til at fejre dagen med, må efterfølgende sende et brev til en del af selskabet, hvor de bliver nødt til at forklare, at folk er valgt fra, fordi de ikke er blandt de 50 nærmeste. Det er da en ubehagelig besked at give venner og familie, som man holder af.

 Prisen for at undvære vores forsamlingsfrihed er godt nok stor.

Det sætter Grundlovsdagen lidt i relief. Grundlovsdag fejrer vi jo netop de negative frihedsrettigheder som for eksempel forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, bevægelsesfrihed og religionsfrihed. Hvert år forsøger jeg at forklare, at det er rettigheder, som vi ikke må tage for givet.

Men jeg oplever, at det kan være svært at forklare folk, at rettighederne ikke er en selvfølge. For i generationer har vi haft vores rettigheder. Vi har ikke oplevet at det er blevet stillet spørgsmålstegn ved det. Der er ingen som har anfægtet vores negative frihedsrettigheder.

Sådan er det ikke i år. Nu diskuteres det, om vi får vores fulde rettigheder tilbage. Skal vi bevare nogle af restriktionerne på vores frihed? Hvad skal der til, før vi kan få alle vores rettigheder tilbage? Hvilke rettigheder skal prioriteres først? Hvor stor en sundhedsrisiko må der være, før vi får vores frihed tilbage? Vender vi nogensinde tilbage til den komplette frihed? Eller skal vi – selv når pandemien er under kontrol være pålagt restriktioner og mundbind?

Jeg håber, at svaret er klart for os alle. Vi vil have vores fulde frihed igen. Vi vil selv bestemme, hvem vi vil mødes med og hvornår.

Det er ikke kun forsamlingsfriheden, som har været presset af corona. Den private ejendomsret har også lidt adskillige slag. Mest tydeligt var det da Mette Frederiksen aflivede et helt erhverv på et af hendes utallige pressemøder. Det var med trusler om, at Danmark kunne ende som det nye Wuhan, at hun krænkede den private ejendomsret for de mange familier, som har bygget deres liv op omkring minkproduktionen.

Årtiers arbejde med at sikre gode avlsdyr, høj kvalitet og stor dyrevelfærd blev med et trylleslag slagtet. Nu skulle familierne i gang med at slagte alle deres dyr og hele den tilværelse, som de havde opbygget over så mange år. Jeg tror, at det har gjort stort indtryk på de fleste af os, at se hvordan det tvang virksomme mennesker til tåre i fjernsynet, og har brudt mange mennesker ned. For med et var de ikke længere selvstændige erhvervsdrivende, men var uden job.

Mette fremstod meget autoritær og sikker, da hun aflivede hele erhvervet på direkte fjernsyn. Det skulle foregå i hast og jag, det kunne kun gå for langsomt. Faktisk truede hun landmændene med, at hvis det ikke gik stærkt nok, ville hun indsætte militær og politi til at gøre det for dem. Politiet blev endda sat til at ringe rundt til landmændene for at høre til fremdriften af aflivningen. Vi har også hørt beretninger fra folk fra forsvaret, som har været sat til at aflive mink. Jeg bliver lige nødt til at dvæle ved dette et øjeblik.

Mette Frederiksen truede med at sætte militæret og politiet ind mod sine egne borgere. Det hører simpelthen ikke til i et demokrati! Og hvorfor ville hun sætte militær og politi ind over for sine egne borgere? Var det fordi borgerne truede andre mennesker? Var det fordi de vandaliserede vores samfund? Nej, det var hvis hun ikke var tilfreds med hvor hurtigt de aflivede deres dyr - deres levebrød.

Det gik faktisk så hurtigt, at hun ikke tog sig tid til at få en lovhjemmel på plads til aflivningen. Det glemte hun bare at informere Folketing og offentligheden om. Der skulle faktisk en del afsløringer til, før vi fik sandheden at vide. For denne regering holder helst informationerne for sig selv. Så undgår man jo naturligvis også, at andre har mulighed for at stille spørgsmålstegn ved ens ageren.

Lad mig sige det helt klart. Regeringens ageren over for minkerhvervet er helt uacceptabelt. Det er ikke i orden at true danskere eller indsætte militær og politi mod sine borgere. Det er ikke i orden at krænke ejendomsretten eller nægte at dele oplysninger.

I Venstre har vi valgt at sikre, at landmændene får en ordentlig kompensation. Det, som minkerhvervet har været udsat for, har været et uhørt overgreb af deres rettigheder. Det må aldrig gentage sig. Derfor er det vigtigt, at de nu bliver kompenseret ordentligt. Det er det mindste, vi kan gøre.

Jeg håber, at kompensationen bliver så stor, at der aldrig igen er en regering, som kan finde på at aflive et helt erhverv på denne måde.

Lad mig tage fat i en tredje negativ frihedsrettighed, som har været under pres i corona-tiden – nemlig religionsfriheden.

Sidste år blev påsken helt aflyst i kirkerne. Jeg var så bekymret for, om det samme kunne ske for julen. Jeg bad derfor om en høring i kirkeudvalget. Men Sundhedsministeren havde ikke tid til at deltage. Til sidst måtte jeg i stedet indkalde til et samråd. Det kan sundhedsministeren nemlig ikke undslå sig.

Mit mål var klart. Lad os nu forberede os i god tid på eventuelle øgede restriktioner. Hvis blot man ved, hvad der kan komme af yderligere restriktioner som følge af pandemien, så kan man nå at forberede sig, og sikre en festligholdelse af julen i kirkerne.

Men sundhedsministeren ville ikke komme med scenarier for hvilke type nye restriktioner, regeringen kunne finde på at komme med.

Regeringen kom først med deres nye restriktioner for kirkegang hen over julen i løbet af lillejuleaftensdag. Nu var det virkelig svært at nå at omstille sig til de nye regler. Konsekvensen blev, at langt de fleste julegudstjenester blev aflyst. Faktisk skulle vi helt hen til januar, før vi igen kunne komme i kirke.

Det er rigtig ærgerligt, at man ikke forsøger at skabe rum til udøve sin tro. Det er vigtigt, at der er plads til tro. I en tid med utryghed og farer, er det vigtigt, at folk kan finde tryghed i deres tro.

 Men religionsfriheden er ikke kun truet af pandemien. Regeringen havde bebudet et lovforslag, hvor alle anerkendte trossamfund blev pålagt at oversætte deres prædikener.

Vi forstår nok alle hensigten med at undgå hadprædikener. Problemet med forslaget er imidlertid, at det rammer mål forbi.

De trossamfund hvor der er problemer med hadprædikener og parallelsamfund, er nemlig ikke anerkendt som trossamfund. Dermed ville forslaget slet ikke omfatte dem. Hvem ville det så omfatte?

De anerkendte trossamfund med andet sprog end dansk er f.eks. kirker for færinger og grønlændere, ligesom det tyske mindretals kirker ville blive hårdt ramt. Derudover er det den engelske kirke i Danmark, den katolske kirke, den svenske, norske, finske kirke og alle de andre lovlydige trossamfund i Danmark. Det ville blive svært for alle disse mindre trossamfund at leve op til kravene om oversættelser af prædikener.

Forslaget ville altså med andre ord begrænse religionsfriheden for lovlydige borgere med flere sprog. Til gengæld ville det ikke begrænse hadprædikener i de trossamfund, hvor der er en reel trussel.

Jeg var derfor rigtig glad for at en samlet blå blok kunne sende et brev til kirkeministeren og gøre opmærksom på disse problemer, og gøre det klart, at et sådan lovforslag ville blå blok ikke støtte.

I mine grundlovstaler plejer jeg altid at tale mere om overordnede principper, historie og udenlandske eksempler, end jeg bruger på aktuel dansk politik. Det gør jeg, fordi der normalt ikke er nogle reelle trusler mod demokratiet i dansk politik. Sådan har det ikke været i år. Eksemplerne med brud på demokratiet i Danmark har været mange, og jeg har skullet prioritere de vigtigste. Men jeg vil også i år tage jer med til udlandet.

Endnu kan vi ikke rejse ret langt. Grænserne er stadig lukkede for de fleste og for det meste. Men forestil jer, at I havde pakket passet og kufferten. Forestil jer, at I går ombord på en flyvemaskine med kurs mod en dejlig græsk ø. Men efter et par timers flyvetur bliver I tvunget til jorden. To jagerfly eskorterer jer til jorden i Minsk. Efter et par timers ophold får i lov til at fortsætte turen, men I må undvære et par passagerer.

Det var virkeligheden for en gruppe passagerer mellem Grækenland og Litauen. Og hvorfor blev de tvundet til jorden? Jo, fordi Europas sidste diktator ville have fat i en systemkritiker.

Lukasjenko har siddet på magten i Hviderusland siden Sovjetunionens sammenbrud. Han lever stadig efter de samme idealer som dengang. Jeg ved det, for jeg har oplevet det.

Jeg indrømmer det gerne! Jeg er dømt i Hviderusland for at ville immigrere til Hviderusland efter en sovjetisk lov – mange år efter Sovjetunionens ophør. Loven var dermed ikke længere en del af Hvideruslands lovgrundlag. Men det skal åbenbart ikke begrænse Lukasjenkos styre. Man kunne godt blive dømt efter en forældet lov, når man var taget til Hviderusland for at undervise i demokrati.

Men denne gang agerede Lukasjenko uden for sit eget lands grænser. Hvad skulle de jagerfly egentligt ved siden af Ryan flyet? Hvordan ville de have reageret, hvis Ryan Air havde insisteret på at lande i Vilnius i Litauen i stedet for i Minsk? Kunne de have fundet på at åbne ild?

Lukasjenkos manglende respekt for demokratiet er ikke ny. Jeg kæmpede for demokratiet og de demokratiske kræfter i Hviderusland, da jeg besøgte landet for 20 år siden. De demokrater jeg kendte, er flygtet ud af landet for længst. Men nu har oppositionens stemme været stærk og vedholdende i over et år. Til trods for de voldsomme angreb fra myndigheder mod enhver opposition. Lukasjenko er klar til at gå endnu længere. Lækkede lydoptagelser afslører planer om etablering af koncentrationslejre til styrets kritikere.

Det er umenneskeligt, hvad det hviderussiske folk skal igennem. Hvorfor er det så vigtigt for nogle at tilrane sig magt og penge, at man har så lidt respekt for andre menneskers rettigheder og liv. 

Jeg skrev derfor under på ALDE (Vores europæiske forening)s underskriftindsamling. Hensigten var at EU skal lægge yderligere restriktioner på Hviderusland. Det har EU honoreret. I nat trådte flyveforbuddet i kraft. Det er med til at vise vigtigheden af sammenhold i EU, når vi i fællesskab kan lægge pres på tyranner.

Jeg håber, at det en dag om ikke al for lang tid vil lykkes for hviderusserne at få et mere demokratisk styre. Det er ikke let, når man er i Ruslands nærområde. Det ved både Ukraine og Baltikum. Men jeg tror på demokrati og negative frihedsrettigheder. Jeg håber, at det lykkes at sikre rettighederne for de lande, hvor borgerne ønsker det.

Jeg håber også, at vi snart kan sige farvel til begrænsningerne i vores frihedsrettigheder i Danmark. At vi kan mødes med dem, vi vil. Rejse, hvorhen vi vil. Dyrke vores tro, som vi vil og lave, det vi ønsker.

Der er stadig meget at kæmpe for – både herhjemme og i udlandet. Det er en kamp vi alle må være aktive i. Vi har selv et lod i historieskrivningen. Vi må gøre op med os selv, om det skal være frygtens eller frihedens kamp, vi sætter vores lid til.

Hav en rigtig dejlig grundlovsdag!