Landet skal have fokus
Landområdet skal have fokus. Vi vil forhindre affolkning ved at tillade nænsomt byggeri inden for landsbygrænsen og give tilladelser til omdannelse af nedlagte landbrugsbygninger til boligformål. I disse år skal der træffes mange vigtige beslutninger. Mange tager afsæt i vores klima og miljø, og landdistrikterne spiller en central rolle.
Forbedring af vores natur og undgå oversvømmelser
Venstre presser på for at få sikret vandføringen i Donse Å om sommeren, hvor den udtørrer med fiskedød til følge. Det skal sikres ved at tilføre vand fra Store Donse Dam.
Nivåen er i officielt dårlig miljøtilstand og vandet oversvømmer og står de forkerte steder, når det er våde tider om vinteren.
Derfor har Venstre foreslået et vandløbsprojekt, som skal forbedre miljøtilstanden, genslynge, oprette dobbeltprofiler udvalgte steder og sikre vandføringsevnen.
Hesteerhvervet skal prioriteres højere
Vores hesteerhverv er en stor gevinst for kommunen, og de bør behandles med respekt. Det er alt for svært at få godkendt ridebaner, ridehaller og belysning dertil. Det er nødvendigt for at udføre erhvervet, og for at hestene kan trænes under ordentlige, professionelle forhold.
Karlebo Skole er vigtig for landområdet
De nye boliger på den gamle boldbane, som Venstre fik flertal for, har været med til at give større søgning til Karlebo Skole. I 2025 har der været rekord søgning til børnehaveklassen, og vi skal bevare alle klassetrin på skolen. Cykelstier til skolen bør etableres for skolebørnenes sikkerhed, og det går for langsomt at få udført cykelstien i Avderød, som er besluttet.
Rensning af spildevand
Vi skal rense vores spildevand bedre og undgå overløb til vores vandløb og Øresund. Et nyt fælles vandressourcecenter er foreslået af Novafos, men vi er bekymrede for projektet og prisen. Placeringen, kontraktforhold omkring udnyttelsen af overskudsvarmen eller etableringen er ikke besluttet endnu. Det er meget vigtigt for Venstre, at vi forinden får undersøgt for et overdækket renseanlæg, der kun dækker spildevand fra Fredensborg kommune. Venstre foreslår en placering ved Brønsholm vandtårn, da der i forvejen er genbrugsplads, og området ligger mellem motorvejen og Kongevejen.