Heidi Boss Nyby

Som Byrådsmedlem i Fredensborg Byråd er jeg altid optaget af hvad der skaber værdi lokalt. Jeg er vild med virkeligheden og hverdagen, og vil gerne føre lokalpolitik der bidrager til at skabe den gode hverdag her. Jeg mener, at lokalpolitik skal skabe en tydelig forskel i hverdagen her. For mig handler lokalpolitik om hvilken kommune vi ønsker at skabe, og hvilket liv vi ønsker at kunne leve her. Lokal politik skal simpelthen skabe en forskel i virkeligheden – Ikke kun på papiret. Det er jeg optaget af at levere, og derfor stiller jeg op til Kommunalvalget for Venstre i Fredensborg Kommune.

I Byrådet er jeg i dag medlem af Udvalget for Natur, Miljø & Bæredygtig Udvikling, Børne & Skole Udvalget, og Fritid & Idrætsudvalget. Jeg er desuden Bestyrelsesformand i Nordsjællands Park & Vej (NSPV). Jeg har derfor en grundig erfaring med at arbejde med lokalpolitik her. Den erfaring vil jeg bruge til at skabe resultater i vores hverdag. For jeg fokuserer altid på at skabe lokal politik der kan gøre reel forskel her. Jeg tør kæmpe for det der kan skabe den kommune vi i Venstre ønsker. Mit lokalpolitiske fokus er på at skabe synlige, relevante, lokale resultater lige her i vores hverdag. Derfor stiller jeg igen op som Byrådskandidat til Byrådet i Fredensborg.

Mærkesager:

Det gode familieliv

  • Jeg ønsker at Fredensborg Kommune kan tilbyde det gode familieliv til moderne børnefamilier. Vi skal skabe en familie politik med fokus på en god hverdag for os helt almindelige, travle og hårdt arbejdende børnefamilier.

Naturen som kendetegn her

  • Vores fantastiske natur er altid en del af min fokus her. Naturen SKAL være et tydeligt kendetegn for vores kommune. Naturen er jo årsagen til at mange af os valgte at bo netop her. Vi skal derfor altid huske at prioritere naturen, når vi planlægger byudvikling. Ligesom vi altid skal huske at tænke grønt og bæredygtigt i alle vores kommunale planer.

Stærkt lokalt fritidsliv

  • Jeg ønsker at skabe lokale fællesskaber og et godt familieliv ved at investere i et stærkt lokalt fritidsliv her. Vi skal prioritere fritidsaktiviteterne til børnene, og sikre gode faciliteter til det.
Det gode ældreliv
  • Her skal være godt at blive ældre. Derfor er det tid til et opgør med kassetænkningen i ældreplejen, og til at skabe værdig individuel ældrepleje og et godt seniorliv her. Jeg ønsker fokus på den enkeltes hverdag. Jeg er derfor meget optaget af hvordan vi i højere grad fremtidssikrer ældreområdet.

Attraktiv for erhvervslivet

  • Fredensborg Kommune skal ikke bare være et godt sted at bo. Det skal være et godt sted at arbejde i attraktive virksomheder. Og det skal være et godt sted at skabe en virksomhed. Vi skal derfor være en meget mere attraktiv kommune for fremtidens innovative virksomheder.