Carsten Wulff

CARSTEN WULFF

Jeg er 57 år. Jeg flyttede til kommunen i 1968, da min far (Bjarne Wulff) blev sognepræst i Grønholt. Siden har jeg boet først i Fredensborg og nu i Asminderød. Jeg er gift med Lone og har 2 børn. Jeg har været medlem af Venstre siden 1981, og har siddet i byrådet i snart 28 år.

Gennem tiden har jeg været 2. Viceborgmester, medlem af økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Teknik og Miljø, formand for Fredensborg Hallen og i de sidste 4 år medlem af Kulturudvalget og Social- og Seniorudvalget.

Jeg er student fra Espergærde Gymnasium og Cand. Polit fra Københavns Universitet. Siden 1998 har jeg arbejdet for en Islandsk IT virksomhed, LS Retail, hvor jeg idag er ansvarlig for vores aktiviteter i Europa.

Med over 50 år i kommunen har jeg erfaring med de kommunale tilbud fra vugge til grav. Jeg har selv gået på Fredensborg skole, og vores børn har været i dagpleje, børnehave, folkeskole, fritidshjem og klub gennem deres opvækst. Mine forældre modtog hjemmepleje og var på plejehjem. Så jeg ved, hvor skoen trykker!

MÆRKESAGER

Vi skal passe på Fredensborg !!!

  • Vi skal fokusere på kerneopgaver: Børnehaver, Skoler og Plejecentre før Svømmehal i Nivå.
  • Vi skal passe på økonomien, så vi kan undgå skattestigninger.
  • Et nyt bibliotek i gadeplan skal stimulere aktiviteter og fremme handelsliv i Fredensborg by.
  • Ikke flere etage ejendomme i Fredensborg By – det var nær gået helt galt på Menu grunden.
  • Vi skal i det hele taget begrænse nybyggeri af boliger i Fredensborg.
  • Valgfrihed så vi selv kan vælge, hvordan og hvornår vi vil have vores børn passet, frit skolevalg, fritvalg til hjemmepleje og madordninger.
  • Vi skal passe på vores natur – ingen regionale hovedveje gennem Karlebo, Grønholt, Lønholt eller Knorrenborg Vang.