Thomas Elgaard

THOMAS ELGAARD

Jeg er født i Sletten og opvokset i Nivå, hvor jeg også bor i dag. Er gift med Kirsten og sammen har vi 2 voksne børn. Jeg har siddet i Fredensborg Byråd de sidste 12 år og før det sad jeg i 5 år i Karlebo Byråd. Jeg har erfaring fra alle udvalg og har været udvalgsformand. Desuden har jeg også været viceborgmester.

Jeg har de sidste 35 år haft ledende stillinger, bl.a. som adm. direktør, i store internationale virksomheder og arbejdet med opkøb af virksomheder, organisationsudvikling og markedsføring. I dag giver jeg min viden videre til unge mennesker på Lyngby Handelsskole. Disse kompetencer, både fra det offentlige og private, vil jeg bruge i mit fortsatte arbejde i Byrådet.

Frivillighed har været en stor del af min fritid. Jeg er i dag næstformand i Diabetesforeningens hovedbestyrelse og formand for den lokale Diabetesforening i Fredensborg/Hørsholm. Tidligere har jeg været frivillig i Øresund Håndbold, hvor begge mine børn stadig spiller samt i Nivå Golf. Desuden har jeg været aktiv i skole-, børnehave- og fritidshjemsbestyrelser.

MÆRKESAGER

Fritid og idræt

  • Fredensborg Kommune skal være en attraktiv fritidskommune, hvor idræt og foreningsliv blomstrer. Øgede midler til foreningerne, så vi kan få endnu flere engageret i foreningslivet, hvilket på den lange bane er til gavn for sundheden.
  • Vores faciliteter skal være tidssvarende og i top stand. En hal i Nivå med tilskuerfaciliteter, et kampsportscenter, udendørs fitnessfaciliteter, badefaciliteter ved Esrum Sø samt Bjerre strand samt udvidede tennis faciliteter i Nivå er på ønskesedlen.
  • Forenings- og kulturhuse i alle fem bysamfund.

Børn og unge

  • Folkeskoler i top. Det er ikke nok at bygge nye skoler i alle bysamfund. Lærere og elever skal have optimale udviklingsvilkår. Videreuddannelse og tidssvarende læremidler er nøglen.
  • Der kommer heldigvis flere børn i alderen 0-6 år, så kapaciteten skal øges, især i Fredensborg og Kokkedal.
  • Jeg går ind for at forældrene skal have frit valg mellem offentlige og private børnehaver og skoler.

Miljø og trafik

  • De grønne områder omkring vores bysamfund skal friholdes for byggeri. Udbygning skal ske stations nært.
  • Vi skal fortsætte kampen for et bedre miljø og være en foregangskommune på dette område.
  • Bedre busforbindelser til Skovgården i Humlebæk og bedre offentlig transport til Hillerød (sygehus og uddannelsesinstitutioner).
Sundhed

  • Et værdigt ældreliv
  • Sundhedshuse i alle bysamfund
  • Bedre kontrol med medicinering af ældre mennesker i ældreplejen Vi kan ikke tåle flere negative tilsynsrapporter
  • Forebyggelsen skal styrkes, så vi undgår konsekvenserne af de kroniske sygdomme, diabetes, KOL, hjertesygdomme mv.
Økonomi

  • Vi skal fortsætte med at være gældfri og sætte tæring efter næring
  • Skatten skal sættes ned, så vi kommer ned på landsgennemsnittet